Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.
DanHatch Denmark A/S søger driftsassistent

DanHatch Denmark A/S driftsassistent

DanHatch Denmark A/S søger en barselsvikar til vores stilling som driftsassistent på vores rugeri beliggende i Vrå. Stillingen er i gennemsnit 37 timer ugentligt, og er tidsbegrænset i perioden fra den 1. november 2022 til den 1. januar 2024, med mulighed for forlængelse og eventuelt fastansættelse.

Om stillingen

Som driftsassistent i DanHatch skal du kunne lide at arbejde i strukturerede og rutineprægede rammer. Samtidig skal du være fleksibel og i stand til at arbejde selvstændigt med dine opgaver. Hvis du synes, at det lyder spændende, så er du måske vores nye driftsassistent.

Du vil blive del af et team bestående af en rugerichef, en produktionsleder, en rugemesterassistent samt en vedligeholdelsestekniker. Derudover vil der være samarbejde med øvrige kollegaer i virksomheden og eksterne samarbejdspartnere.

Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder kan blandt andet være:

  • produktionsstyring og daglig drift
  • teknisk backup i forbindelse med produktionsstop
  • håndtering af rugeæg og daggamle kyllinger samt rengøring og desinfektion.

Vi tilbyder

I stillingen vil du indgå i rugeriets produktions- og driftstekniske afdeling, og her vil du få mulighed for selv at præge udformningen af stillingen.

DanHatch tilbyder et grundigt introduktionsforløb, hvorfor motivation, vilje og åbenhed overfor oplæring er en forudsætning.

Da DanHatch har strenge hygiejnekrav, må din husstand ikke have fjerkræ eller anden form for fugle, krybdyr (af enhver art) eller andet husdyrhold – bortset fra hund og kat.

Om dig

Det er en forudsætning, at du har en landbrugsrelateret uddannelse og dermed kender til god dyrevelfærd. Erfaring med fjerkræ er ingen betingelse, men du skal være motiveret for at forstå de biologiske forhold, som ligger til grund for udrugningen af den daggamle kylling.

Du skal trives med rutineprægede opgaver, da daglig kvalitetskontrol er en stor del af stillingen. Du skal derudover have lyst til en varieret arbejdsuge, hvor de travle produktionsdage byder på alsidigt arbejde. 

I dit arbejde udviser du engagement, fleksibilitet og ordenssans. Som person er du positiv, målbevidst, selvmotiverende, ansvarsbevidst og besidder evnen til at arbejde fokuseret og struktureret. Du trives med at arbejde selvstændigt, men samtidig være en del af et team, hvor tæt dialog og samarbejde har høj prioritet.

Om os

DanHatch Denmark A/S er et datterselskab under DanHatch Group - en international koncern med forretningsområder inden for fjerkræ og svineproduktion. Koncernen har 80 års erfaring inden for fjerkræsektoren og ejes af de to førende danske grovvareselskaber Danish Agro og DLG. DanHatchs hovedaktiviteter er produktion og salg af rugeæg samt daggamle slagtekyllinger. Med rugerifaciliteter i Danmark, Polen, Finland og Frankrig er koncernen en af de største og mest effektive rugeri-aktører i Europa med en årlig produktion på 540 millioner rugeæg og 450 millioner daggamle slagtekyllinger. Koncernen har en omsætning 1,1 mia. DKK og beskæftiger ca. 500 medarbejdere. Du kan læse mere om DanHatch på www.danhatch.dk

Interesseret?

Lyder ovenstående som noget for dig, så send din ansøgning hurtigst muligt ved at klikke på "Søg jobbet" herunder. I ansøgningen bedes du beskrive din motivation for at søge jobbet. Ansøgningsfristen er den 17. november 2022.

Ønsker du yderligere information om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Morten E. Christensen på tlf. 29 20 57 05.

Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.