Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.
Kreditorbogholder - 2017

Kreditorbogholder til DanHatch Holding A/S

Om DanHatch-koncernen

DanHatch-koncernen er et internationalt orienteret selskab med forretningsområder inden for fjerkræ- og svineproduktion. Hovedaktiviteten i DanHatch Denmark A/S er at drive rugerivirksomhed i Danmark, Polen og Finland med tilknyttet opdræts- og rugeægsproduktion. Koncernen driver ligeledes svineproduktion via datterselskabet DanPiglet A/S med produktionsselskaber i Danmark og Tyskland. DanHatch-koncernen har fokus på innovativ produktionsoptimering via dynamiske kvalitetsstyringssystemer og aktiv medarbejderudvikling, ligesom produktionen er baseret på optimal fødevaresikkerhed i dyrevelfærdsmæssige korrekte produktionssystemer.

Du kan læse mere om DanHatch på hjemmesiden www.danhatch.dk.

Om stillingen

DanHatch-koncernen er under stor udvikling, og derfor har vi nu behov for at udvide teamet i vores økonomifunktion, som i øjeblikket består af 6 kompetente og engagerede kollegaer. Vi søger derfor en kreditorbogholder til en fast fuldtidsstilling med opstart snarest muligt. Administrationen af de danske aktiviteter i koncernen varetages fra hovedkontoret i Vrå.

Som kreditorbogholder vil du referere til vores regnskabschef. 

Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Ansvarlig for workflow (registrering af fakturaer, kontrol vedr. moms, mv.)
  • Kontakt til leverandører og interne budgetansvarlige
  • Opfølgning på kreditorer og saldolister
  • Vedligeholdelse af kreditorkartotek
  • Afstemninger
  • Ad hoc opgaver
  • Hjælp og backup til det øvrige bogholderi
Krav:
  • Mindst 2 års erfaring som kreditorbogholder
  • Kendskab til Office-pakken og generelt god forståelse for IT
  • Generel økonomisk og regnskabsmæssig forståelse
Om dig:
  • Vi forventer, at du er omhyggelig, detaljeorienteret og har en struktureret tilgang til din opgaveløsning.
  • Du er vant til at imødekomme deadlines og kan arbejde selvstændigt.
  • Som person trives du med at have en bred kontaktflade internt som eksternt, og du har nemt ved at kommunikere pr. mail og telefon.
  • Du foretrækker en rutinepræget dagligdag i et uformelt arbejdsmiljø.
  • Vi ønsker en ny kollega, som har en positiv tilgang til sine opgaver og kollegaer, og som derigennem kan bidrage til afdelingens fortsatte udvikling og trivsel.
  • Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til NAV og InvoiceWorkflow.

Kontakt

Der er ansøgningsfrist d. 10.04.2017, men ansøgningerne vil blive behandlet løbende. Beskriv venligst din motivation for at søge stillingen.

Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte regnskabschef Marianne Ehlert Bonderup på tlf. 29 20 57 23.

 

Dette stillingsopslag er udløbet. Tryk her for at se joblisten.